At ”Integrere” er et udtryk, der stammer fra latin og som betyder sammensmeltning af flere dele. Der findes forskellige måder, hvorpå kulturerne integrere sig i hinanden. Før den sociologiske videnskab kom frem blev ens race og etnicitet forklaret ud fra biologiske årsager, men i begyndelsen af det 20. århundrede var der samfundsforskere, der mente, at forskellene mellem de forskellige etniske grupper i et samfund kan forklares ud fra de kulturelle koder man har fra land til land. Når man snakker om de forskellige slags integrationsstrategier plejer man, at opstille 3 forskellige slags teorier. Disse tre teorier skulle gøre det muligt at have et samfund med forskellige kulturer.
Assimilation:
Den første sociolog, der beskæftigede sig med Assimilation var Emilie Durkheim. Han mente, at man via arbejde og solidaritet fik et fællesskab og dermed også blev integreret. (Fodnote sociologi) Assimilation indebærer, at indvandrende skal tilpasse sig den landets kulturelle kode, da man ikke har bedt nogen indvandring, og man forlanger af indvandringen, at personen skal følge landet betingelser og love. Formålet med assimilation er, at fjerne fordommene fra indvandrerne, få social ligestilling og forhåbentlig føre til flere forskellige etniske ægteskaber.
Segregation:
Selve ideen om segregation opstod i begyndelsen af det 20.århundrede hvor mange emigrerede til USA. Ifølge denne strategi, skal landet være et multikulturelt samfund, hvor der skal være accept fra andre kulturer. Man kan sige, at segregationen er det modsatte af integration, da dette nemlig betyder, at der vil komme en opdeling af kulturerne og en adskillelse af befolkningen. Dette ses for eksempel ved, at indvandringerne bor i ghettoer og kun har kontakt med andre indvandrer med samme kulturelle kode.
Kulturpluralistisk integration:
Den sidste integrationsstrategi er kulturpluralistisk integration også kaldet Gensidig tilpasning. Kulturpluralistisk integration betyder at man som indvandrer bliver har